Vi kommer alle i berøring med reglerne om fordeling af arv. Hvis man ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter Arvelovens regler. Arveloven er senest ændret i 2007, hvor den er søgt tilpasset nutidens familiedannelser.

Reglerne er vanskelige og kan forekomme uoverskuelige. Mange mennesker har derfor et behov for at vide, hvad der sker med deres formuer ved deres død og opretter derfor testamente.

Testamenter kan oprettes som vidne- eller notartestamenter, men af hensyn til sikkerheden for at testamentets bestemmelser bliver fulgt, bør notartestamentet foretrækkes.

Der forefindes visse situationer, hvor man ofte bør oprette testamente.

Der kan nævnes følgende situationer:

• Lever i et ugift parforhold
• Har fællesbørn og særbørn
• Ønsker særeje for så vidt angår arven, særlig fordeling af indbogenstande eller af andre aktiver
• Generationsskifte
• Båndlæggelse af arv
• Kombination med en ægtepagt/arveafkald

Der er mange muligheder, og man bør overveje, hvordan arven efter en selv eller ens ægtefælle/samlever skal fordeles - også for at undgå problemer i familien.

I vores rådgivning tager vi også hensyn til de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af de enkelte valgmuligheder, og vi kan rådgive om reglerne om anbringelse af umyndiges midler.

Kontakt Tage Kragbak, Mogens Olesen, Poul Erik Kjeldgaard eller Julia Jensen.