Familieadvokater
Kragbak & Olesen henvender sig både til erhverv og til familien. Familie kan ikke fungere uden erhverv og omvendt. Derfor har vi valgt, som et alsidigt orienteret advokatkontor, at beherske de retsregler, der gælder for begge områder.
Familieadvokatens arbejdsfelt spænder meget vidt. Som eksempel kan nævnes:
Når det unge par flytter sammen og køber bolig, bør testamente og samejeoverenskomst overvejes.
Når det ældre par med dine, mine og måske vores børn flytter sammen opstår samme behov.
Der er aldrig tale om standardløsninger. Grundig gennemgang er nødvendig i hver enkelt tilfælde. Familieadvokaten besidder den viden og den fagkundskab, der er nødvendig for at sikre en optimal løsning på netop dit behov.
Der er behov for familiens advokat når du køber bolig. Reglerne herom er efterhånden særdeles komplicerede og der er mange faldgruber. Benyt altid din egen advokat. Lad dig ikke spise af med en person sælgers repræsentant vælger for dig. Husk ejendomsmægler er sælgers mand og varetager derfor sælgers interesser.
Når en kær slægtning eller en nær ven afgår ved døden, kan der være behov for, at familiens advokat ordner dødsboet. Det kan være smertefuldt selv at beskæftige sig med en nær afdøds personlige forhold og det kan være mere kompliceret end først antaget. Familiens advokat sikrer at boet ordnes præcist og ordentligt efter afdødes og familiens ønsker.
Ved indgåelse af ægteskab kan ægtepagt, særeje eller testamente være relevant. Reglerne om begge disse dokumenter er særdeles komplicerede. Begge disse dokumenter kan hver for sig og sammen have særdeles vidtrækkende konsekvenser.
Testamenter og ægtepagter bør derfor kun udarbejdes af kyndige familieadvokater.

