Inkasso
Du har en lejer som ikke betaler husleje, hvad gør du? Du bør henvende dig til os, så vi kan yde dig en samlet assistance i form af fremsendelse af påkravsskrivelse til lejer, hvor lejer får 3 dage til at betale. Ellers vil lejemålet blive ophævet.
Hvis lejer betaler indenfor fristen slutter sagen her.
Hvis lejer ikke betaler indenfor fristen, vil lejemålet blive ophævet overfor lejer.
Du har nu som udlejer mulighed for at få huslejen efter fristen og lade lejer blive boende trods ophævelsen, eller at fastholde ophævelsen trods lejerens betaling, hvis den sker efter fristens udløb.
Hvis ophævelsen fastholdes, sendes sagen til fogedretten. Det koster et gebyr til fogedretten på 400 kr.
Sagen vil nu blive berammet til ”udsættelse af lejer fra lejemålet”, hvorefter fogeden og vores advokat vil sørge for at alt går roligt og fornuftigt til.
Hvis lejemålet er ryddet den dag vi kommer med fogeden, er udsættelsen naturligvis blot en juridisk formalitet, men ikke desto mindre en lovpligtig fremgangsmåde.
Hvis lejemålet ikke er ryddet vil vi sørge for flyttemænd og opbevaring af lejers møbler efter de gældende regler herom. Udgangspunktet er at udlejer hæfter for omkostningerne i forbindelse med rydning af lejemålet. Disse omkostninger vil dog blive pålagt lejer i forbindelse med den endelige fraflytningsafregning.
Efterfølgende vil vi i samarbejde med dig udfærdige og eventuelt fremsende en fraflytningsopgørelse.
Hvis ikke lejer betaler fraflytningsopgørelsen, men ellers ingen indsigelser har mod opgørelsen, vil sagen overgå til inkasso.
Hvis lejer har indsigelser mod opgørelsen, og sagen indbringes for huslejenævnet eller boligretten, vil vi med vores store ekspertise i behandling af den type sager naturligvis bistå dig til der er faldet en afgørelse.
Hvad nu hvis lejer laver ”ballade”?
Vi har ligeledes stor ekspertise og erfaring med at ophæve/opsige lejemål i forbindelse med overtrædelse af god skik og orden samt andre for udlejer byrdefulde forhold i henhold til lovgivningen på området.
Vi har ført sager i beboerklagenævnet, huslejenævnet, boligretten og landsretten med stor succes. Flere af afgørelserne er trykt og danner nu grundlag for gældende praksis.
”Balladesager”
Vi har ligeledes stor ekspertise og erfaring med, at ophæve/opsige lejemål i forbindelse med overtrædelse af god skik og orden samt andre for udlejer byrdefulde forhold i henhold til lovgivningen på området.
Vi har ført sager i beboerklagenævnet, huslejenævnet, boligretten og landsretten med stor succes. Mange af afgørelserne er trykt og danner nu grundlag for gældende praksis.